Regnskab i enkeltmandsvirksomhed: hvad skal du egentlig?

Regnskab i en enkeltmandsvirksomhed er mindre kompliceret, end de fleste tror, og forvirringen skyldes næsten altid det samme: tre forskellige ting hedder noget med regnskab, og kun to af dem gælder dig.

Her får du hvad du faktisk skal, hvornår på året du skal det, og hvad du kan lade være med.

Det korte svar

Som enkeltmandsvirksomhed skal du bogføre løbende, lave et skatteregnskab og indberette dine virksomhedstal i oplysningsskemaet senest 1. juli året efter. Du skal ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, og dit regnskab bliver ikke offentligt.

De tre ting folk blander sammen

• Bogføring: den løbende registrering af hver eneste transaktion med et bilag på. Krav efter bogføringsloven. Gælder dig fra dag ét, uanset størrelse.
• Skatteregnskabet: opgørelsen af årets resultat, som dine skattetal bygger på. Krav efter skattekontrolloven. Gælder dig.
• Årsrapporten: det formelle regnskab, selskaber indsender til Erhvervsstyrelsen, og som bliver offentligt tilgængeligt. Gælder dig ikke.

Næsten al forvirring på området kommer af, at det tredje punkt bliver forvekslet med det andet.

Nej, du skal ikke indsende årsrapport

Enkeltmandsvirksomheder hører til regnskabsklasse A sammen med andre virksomheder med personligt og ubegrænset ansvar. Virksomheder i klasse A kan undlade at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven, når regnskabet kun er til eget brug.

Laver du alligevel et årsregnskab, fordi banken eller en investor beder om det, skal du følge klasse A's grundlæggende regler. Men du skal stadig hverken have det revideret eller offentliggjort hos Erhvervsstyrelsen.

Det er også derfor, ingen kan slå din virksomheds regnskab op. Det ligger ikke offentligt nogen steder.

Hvad laver du, når bogføringen laver sig selv? Reconta er AI-bogføring til danske virksomheder. Du godkender, den gør resten. Skriv dig på ventelisten og få besked før alle andre.

Det du skal: tre pligter

1. Bogfør løbende

Hver transaktion skal registreres med et bilag, og registreringerne skal ske snarest muligt. Er du omfattet af kravet om digital bogføring, skal det ske i et digitalt bogføringssystem, der lever op til lovens krav. Reglerne og fristerne står i guiden til digital bogføring.

2. Lav skatteregnskabet

Strengt taget handler et skatteregnskab kun om indtægter og omkostninger. Men bekendtgørelsen om skattemæssige krav til regnskab kræver af kontrolhensyn, at det som minimum omfatter en resultatopgørelse, en balance og en kapitalforklaring, altså en opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen. Dertil kommer i praksis afstemninger, typisk af moms og af løn mod eIndkomst.

Kapitalforklaringen er den, folk glemmer. Den viser bevægelserne i din egenkapital, altså hvad du har hævet privat og skudt ind, og den er tit dét, der afslører at privatøkonomi og virksomhedsøkonomi er løbet sammen.

3. Indberet i oplysningsskemaet

Som selvstændig har du frist 1. juli i året efter indkomståret. Den 1. maj, som mange kender, gælder fysiske personer der nøjes med en almindelig årsopgørelse. Du indberetter virksomhedens resultat sammen med dine personlige tal, fordi virksomheden ikke er en selvstændig skattemæssig enhed.

Årshjulet

Sådan ser et normalt år ud for en enkeltmandsvirksomhed under 5 mio. kr. i omsætning:

• Hele året: bogfør løbende, gerne inden for måneden.
• 1. september: moms for 1. halvår angives og betales.
• 1. marts året efter: moms for 2. halvår angives og betales.
• 1. juli året efter: oplysningsskemaet med virksomhedens tal.

Er du nyregistreret, starter du som udgangspunkt på kvartalsvis moms. Skattestyrelsen fortæller dig, hvilken momsperiode du er på. Hele momsdelen gennemgår vi i guiden til momsregnskab.

Det særlige ved at være enkeltmandsvirksomhed

Virksomheden og dig er samme juridiske person. Det har tre praktiske konsekvenser, som selskaber ikke har:

• Du hæfter personligt for virksomhedens gæld med hele din formue.
• Overskuddet er din indkomst og beskattes hos dig, uanset om du har hævet pengene eller ej.
• Du kan ikke få momsfradrag for kost og bolig til dig selv. Det gælder også, når du sidder og arbejder hjemme.

Derfor er den vigtigste vane at holde privat og erhverv adskilt fra starten. En separat erhvervskonto koster ingenting i besvær og sparer timer, når året skal gøres op.

Hvad sker der, hvis du ikke gør det?

Indsender du ikke et skattemæssigt årsregnskab, eller opbevarer du ikke regnskabsmaterialet efter reglerne, kan Skattestyrelsen fastsætte din indkomst efter et skøn.

Et skøn er sjældent i din favør. Det er hele risikoen ved at lade bogføringen skride: du mister muligheden for at dokumentere, at overskuddet var mindre end antaget.

Sådan holder du det simpelt

1. Få en separat erhvervskonto. Det er det enkeltstående greb, der sparer mest tid.
2. Bogfør inden for måneden. Ikke kvartalsvis, ikke aftenen før momsfristen.
3. Gem bilagene digitalt med det samme. Et bilag du ikke kan finde, er et fradrag du ikke får.
4. Sæt to datoer i kalenderen. Momsfristerne og 1. juli.

Skal du vælge system til det, har vi en guide til at vælge regnskabsprogram.

Hvad laver du, når bogføringen laver sig selv?

Reconta er AI-bogføring til danske virksomheder. Bilag og banktransaktioner bliver matchet og konteret automatisk, og du godkender i stedet for at taste. Bygget af holdet bag Digi-Tal Regnskab, som har 400+ danske virksomheder i bøgerne.

Skriv dig på ventelisten. Du får besked før alle andre, og en bedre pris.