Lønsumsafgift i enkeltmandsvirksomhed: skal du betale den?

Skal din enkeltmandsvirksomhed betale lønsumsafgift? Det afhænger af én ting: om det du sælger, er fritaget for moms. Er svaret ja, venter der en overraskelse i beregningen. Uden ansatte har du nemlig ingen lønsum, og så bliver afgiften regnet ud af dit overskud i stedet.

Det korte svar

Du skal betale lønsumsafgift, hvis du sælger ydelser der er fritaget for moms efter momslovens § 13, og hvis dit afgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr. over en periode på 12 måneder.

Har du ingen ansatte, er afgiften 4,12 % af dit korrigerede overskud, og du angiver den én gang om året i TastSelv Erhverv. Ikke kvartalsvis.

Sælger du almindelige momspligtige varer eller ydelser, rører lønsumsafgiften dig ikke. Så er det momsen der er din afgift, og de to ting udelukker hinanden på den enkelte aktivitet.

Hvem skal betale lønsumsafgift?

Ideen bag afgiften er en byttehandel. Staten fritager en række ydelser for moms, typisk fordi de handler om sundhed, undervisning eller transport af mennesker. Til gengæld opkræver den lønsumsafgift af de samme virksomheder, så momsfriheden ikke bliver en ren gevinst.

De enkeltmandsvirksomheder der oftest bliver omfattet:

• Læger og tandlæger
• Fysioterapeuter og psykologer
• Alternative behandlere, når behandlingen er momsfri sundhedspleje
• Taxachauffører
• Undervisere, når undervisningen er skolemæssig eller faglig
• Bedemænd

Listen er ikke udtømmende. Den fulde oversigt over momsfritagelser og hvilke af dem der udløser lønsumsafgift, findes hos Skattestyrelsen, og grænserne er finere end de ser ud. Kursusvirksomhed der drives med gevinst for øje og retter sig mod erhvervslivet, er for eksempel momspligtig og dermed uden for afgiften.

Momsfri, men uden lønsumsafgift

Her snubler mange. At du sælger momsfrit, betyder ikke automatisk at du skal betale lønsumsafgift. Flere momsfritagne aktiviteter er også fritaget for afgiften:

• Musikere, skuespillere og foredragsholdere
• Forfatter- og komponistvirksomhed
• Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom
• Amatørsport

Er du foredragsholder eller musiker, sælger du altså momsfrit uden at skulle registreres for lønsumsafgift. Skattestyrelsen vurderer det dog ydelse for ydelse, og fritagelsen fortolkes snævert. En musiker der selv står som arrangør, skal for eksempel lægge moms på entréindtægterne.

Grænsen er 80.000 kr. over 12 måneder

Registreringspligten indtræder først, når afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. i en periode på 12 måneder. Grænsen følger ikke kalenderåret. Den løber over enhver 12-måneders periode, så en travl sæson kan bringe dig over midt i året.

For dig uden ansatte er afgiftsgrundlaget dit overskud. Ligger overskuddet af den momsfrie del af virksomheden under 80.000 kr., skal du ikke registreres.

Har du både momspligtigt og momsfrit salg, betaler du kun afgift af den del der hører til den momsfrie aktivitet. Det stiller et konkret krav til bogføringen: de to dele skal kunne skilles ad, og det er nemmere at gøre løbende end at rekonstruere i august. Momsdelen af det arbejde er beskrevet i guiden til momsregnskab.

Hvad laver du, når bogføringen laver sig selv? Reconta er AI-bogføring til danske virksomheder. Du godkender, den gør resten. Skriv dig på ventelisten.

Den forvirrende del: du har ingen lønsum

Afgiften hedder lønsumsafgift, fordi den for virksomheder med ansatte bliver beregnet af lønsummen. Har du ingen ansatte, er der ingen lønsum. Du hæver ikke løn i en enkeltmandsvirksomhed, du hæver overskud.

Skattestyrelsen løser det ved at sætte overskuddet i lønsummens sted. Grundlaget er dit korrigerede overskud eller underskud, altså det skattemæssige resultat efter korrektion for:

• Ikke-fradragsberettigede omkostninger
• Private andele
• Skattemæssige afskrivninger
• Finansielle poster

Konsekvensen er værd at forstå. Går det godt, stiger afgiften. Går det skidt, falder den. Lønsumsafgiften opfører sig i praksis som en ekstra skat på overskuddet, og navnet passer dårligt på en virksomhed uden lønninger.

Ansætter du nogen, skifter billedet. Så indgår både lønsummen og resultatet i grundlaget, og du skal angive aconto hvert kvartal med en regulering en gang om året. Som solo slipper du for kvartalerne.

Sådan regner du den ud

Beregningen hedder metode 4 og er lovens hovedregel. Alt der ikke er finansiel virksomhed, organisation, lotteri eller avisudgivelse, ligger her, og det gælder stort set alle enkeltmandsvirksomheder. Satsen er 4,12 %.

Et eksempel. En fysioterapeut med egen klinik og ingen ansatte har et korrigeret overskud på 420.000 kr.:

420.000 kr. x 4,12 % = 17.304 kr.

Det er årets lønsumsafgift. Havde fysioterapeuten haft en ansat, skulle lønsummen lægges oven i grundlaget, og beløbet ville være større.

Hvornår skal du angive den?

Uden ansatte angiver du én gang om året. Efter indkomstårets udløb logger du på TastSelv Erhverv og indberetter beløbet i en årsangivelse.

Fristen er den 15. i den ottende måned efter indkomstårets udløb. Følger virksomheden kalenderåret, lander den midt i august året efter. Falder den 15. på en weekend eller en helligdag, rykkes fristen til den førstkommende hverdag, og derfor var fristen for indkomståret 2025 den 17. august 2026.

Det har en praktisk konsekvens. Du kan ikke lave årsangivelsen, før dit skattemæssige resultat ligger fast, og resultatet kommer fra bogføringen. Rækkefølgen er beskrevet i guiden til årsregnskab for enkeltmandsvirksomhed.

Hvad det betyder for din bogføring

Lønsumsafgiften bygger oven på tal du allerede har. Grundlaget er det skattemæssige resultat, korrigeret for poster som privatandele og afskrivninger. Er bogføringen rodet, bliver afgiften et gæt, og et gæt er en dårlig ting at skrive under på.

To vaner gør arbejdet nemt. Momsfrit og momspligtigt salg skal ligge på hver sin konto fra dag ét, så fordelingen ikke skal rekonstrueres bagud. Og private andele skal markeres når posteringen sker. At grave dem frem i august er dobbeltarbejde.

Er du i tvivl om hvad du ellers skal, giver oversigten over regnskab i enkeltmandsvirksomhed det samlede billede.

Hvad laver du, når bogføringen laver sig selv?

Reconta er AI-bogføring til danske virksomheder. Bilag og banktransaktioner bliver matchet og konteret automatisk, du godkender i stedet for at taste, og systemet lærer af hver rettelse. Bygget af holdet bag Digi-Tal Regnskab, som har 400+ danske virksomheder i bøgerne.

Skriv dig på ventelisten. Du får besked før alle andre, og en bedre pris.