Den nye bogføringslov: hvad kræver den af din virksomhed?

Bogføringsloven fra 2022 ændrede den vigtigste præmis i dansk bogføring: det er ikke længere nok at gemme sine bilag i en mappe og taste tallene, når momsen nærmer sig. Bogføringen skal være digital, den skal ske løbende, og den skal ligge i et system der lever op til konkrete lovkrav.

Kravene er rullet ud i etaper siden 2024, og fra 1. januar 2026 rammer de også enkeltmandsvirksomheder med en omsætning over 300.000 kr. Denne guide går efter det, de fleste andre springer over: hvordan grænsen faktisk opgøres, om du må blive i regnearket, og hvad dit system helt konkret skal kunne.

Hvad er bogføringsloven?

Bogføringsloven er den lov, der bestemmer hvordan danske virksomheder skal registrere og opbevare deres økonomi. Den nuværende udgave er lov nr. 700 af 24. maj 2022, og dens store nyskabelse er kravet om digital bogføring: transaktioner skal registreres løbende i et digitalt bogføringssystem, og registreringer og bilag skal opbevares digitalt i fem år.

Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark har bogføringspligt. Det nye er ikke pligten, men formen: papir, mapper og løse regneark er på vej ud som lovligt bogføringsgrundlag for de fleste.

Hvem er omfattet af digital bogføring, og hvornår?

Kravet om digital bogføring er trådt i kraft i tre bølger:

• Selskaber med årsrapport-pligt (ApS, A/S og andre i regnskabsklasse B, C og D) med et registreret bogføringssystem: fra det første regnskabsår, der begyndte 1. juli 2024 eller senere.
• Samme selskaber med et ikke-registreret system (fx egenudviklet): fra regnskabsår der begyndte 1. januar 2025 eller senere.
• Personligt ejede virksomheder uden årsrapport-pligt (typisk enkeltmandsvirksomheder) med en nettoomsætning over 300.000 kr. i to år i træk: fra 1. januar 2026.

Fra 2026 gælder kravet også virksomheder, der bogfører for andre omfattede virksomheder. Driver du et ApS, er du altså omfattet allerede. Driver du en enkeltmandsvirksomhed, afhænger det af omsætningen, og her er der to detaljer, som selv mange rådgivere får galt i halsen.

Sådan opgøres grænsen på 300.000 kr.

Efter Erhvervsstyrelsens vejledning gælder følgende:

• Grænsen måles på nettoomsætning: salgsværdien af dine varer og ydelser fratrukket prisnedslag og moms. En omsætning på 350.000 kr. inklusive moms er altså 280.000 kr. netto og under grænsen.
• Begge år skal hver for sig ligge over 300.000 kr. Havde du 500.000 kr. det ene år og 200.000 kr. det næste, er du ikke omfattet, selvom gennemsnittet er højt.
• De to år er indkomstårene umiddelbart før 1. januar 2026, for de fleste altså kalenderårene 2024 og 2025. Kravet venter ikke på, at du runder grænsen efter 2026. Lå du over i både 2024 og 2025, er du omfattet fra dag ét.

Under grænsen? Du slipper ikke helt

Ligger din omsætning under 300.000 kr., har du stadig bogføringspligt og stadig pligt til at opbevare bilag i fem år. Du er bare fritaget for kravet om et digitalt bogføringssystem, indtil videre. Vær opmærksom på, at kravet indhenter dig automatisk: to gode år i træk, og du er omfattet fra det følgende år. Det er derfor de fleste vælger at lægge bogføringen digitalt, før loven tvinger dem.

Reconta er bygget til præcis den overgang: AI-bogføring der registrerer løbende og opfylder lovens krav, uden at du skal lære et bogføringsprogram at kende. Skriv dig på ventelisten, så får du besked før alle andre.

Må du blive i regnearket?

Det korte svar: kun hvis du ikke er omfattet af kravet om digital bogføring.

Er du omfattet, kan et regneark ikke være dit bogføringssystem. Loven kræver blandt andet automatisk sikkerhedskopi hos en uafhængig tredjepart, bilag knyttet til hver registrering og anerkendt it-sikkerhed med adgangsstyring. Det kan Excel ikke levere, uanset hvor disciplineret du bruger det. Regnearket må gerne leve videre til budgetter og overblik, men selve bogføringen skal ske i et system, der opfylder kravene.

Registreret system eller dit eget?

Loven skelner mellem to slags systemer, og forskellen handler om, hvem der bærer ansvaret:

• Registrerede bogføringssystemer står på Erhvervsstyrelsens fortegnelse. Styrelsen har kontrolleret, at systemet opfylder lovens krav, før det kom på listen. Vælger du et af dem, er system-ansvaret udbyderens.
• Ikke-registrerede systemer (fx egenudviklede eller udenlandske) må gerne bruges, men så er det dig selv, der skal kunne dokumentere, at systemet opfylder hvert enkelt krav. Det er et reelt arbejde, ikke en formalitet.

Når du indsender årsrapport, skal du samtidig oplyse, hvilket bogføringssystem virksomheden bruger. For langt de fleste små virksomheder er et registreret system derfor det oplagte valg.

Tjekliste: det skal dit bogføringssystem kunne

Uanset om systemet er registreret eller ej, stiller loven disse krav:

• Løbende registrering af alle transaktioner, med et bilag knyttet til hver registrering.
• Betryggende digital opbevaring af registreringer og bilag i fem år.
• Automatisk sikkerhedskopi: en fuld kopi ugentligt og daglig kopi af ændringer, opbevaret hos en tredjepart på en server i EU eller EØS.
• Anerkendt it-sikkerhed, herunder bruger- og adgangsstyring.
• E-faktura: systemet skal kunne sende og modtage fakturaer via NemHandel (OIOUBL eller Peppol). En PDF på mail tæller ikke som e-faktura.
• Bankafstemning, kontering efter en offentlig standardkontoplan og deling af bogføringsdata med myndighederne.

Bemærk, hvad der ikke står på listen: loven kræver ikke, at du selv sidder og taster. Registreringen må gerne ske automatisk, så længe den sker løbende og korrekt. Det er her automatisk bogføring ændrer regnestykket: lovkravet og tidsbesparelsen er samme bevægelse.

Hvad sker der, hvis du ikke gør noget?

Erhvervsstyrelsen fører kontrol med, om virksomheder overholder bogføringsloven. Opdager de mangler, er første skridt typisk et påbud om at rette op inden en frist. Ignorerer du påbuddet, kan styrelsen pålægge tvangsbøder, og overtrædelser af loven kan straffes med bøde, hvor niveauet afhænger af virksomhedens størrelse og overtrædelsens karakter.

Den dyre risiko for en lille virksomhed er dog sjældent bøden. Det er rodet: manglende bilag betyder mistede fradrag, og en bogføring der ikke kan dokumenteres, gør ethvert møde med SKAT længere og dyrere, end det behøvede at være.

Sådan bliver du klar

1. Afklar om du er omfattet. Selskab: ja. Enkeltmandsvirksomhed: tjek din nettoomsætning for 2024 og 2025 mod grænsen ovenfor.
2. Vælg et registreret bogføringssystem, medmindre du har en rigtig god grund til andet. Så ligger system-ansvaret hos udbyderen.
3. Få bilag og bank ind i systemet, og læg registreringen fast som en løbende rutine i stedet for et kvartalsprojekt. Vores guide til digital bogføring går i dybden med selve overgangen.

Hos Digi-Tal Regnskab, holdet bag Reconta, har vi bogført for over 400 danske virksomheder. Det mønster, vi ser igen og igen, er ikke virksomheder der ikke vil overholde loven. Det er virksomheder, der udskyder overgangen, til den er akut, og så skal rydde op i to års bilag samtidig. Start før du skal.

Og hvis tanken om endnu et program, du selv skal betjene, er det der får dig til at udskyde: Reconta bogfører selv, og du godkender. Ventelisten er åben nedenfor. Hvad ville du bruge tiden på?